tirsdag den 16. oktober 2012

Søndagsmenu hos Arne og Birthe

Vi ankom til Nice lørdag aften. Det havde regnet i løbet af dagen, men alligevel føltes det lunt og lækkert, da vi nåede frem til Tourette. Vi spiste aftensmad på en lokal restaurant Chez Grandmere -- god og rustik mad. Lørdag nat fik vi fornøjelsen af et meget voldsomt tordenvejr.

Søndag var det fantastisk vejr, og vi spiste frokost ned til stranden ved Cagnes-sur-Mer. De andre fik østers og skaldyr - jeg nøjedes med at nyde en fisk, St. Pierre.

Kl. 18 mødtes vi med de øvrige på holdet hos Arne og Birthe. Vejen op til deres hus er ualmindelig stejl, så det tog over 10 minutter at gå de ca. 100 meter op.  Stigningen er altså værre end den værste Tour de France-stigning!

Birthe introducerer ugens forløb
Arne kigger "stiltiende" på

Efter en længere introduktion til ugens forløb gik vi i gang med at lave aftens menu:

Stegte kammuslinger med olivenoliesauce karameliseret med honning
Iberisk svinecarré med blommesauce
Oste
Tiramisu med jordbær

Kammuslinger
Tiramisu med jordbær
Svinecarré











Ingen kommentarer:

Send en kommentar